Vil du lære
mere om os?

Vi er Blue

Blue er en førende investor for partnerskabsinvesteringer i danske SMV’er.

Blue stiller netværk, viden og kapital til rådighed for i tæt samarbejde med ledelsen at realisere værdiskabelse over ejerperioden. Der skabes afkast ved at gøre gode virksomheder bedre.

Vi går i partnerskab med virksomhedsledelser og -ejere om den fælles videreudvikling af velfungerende virksomheder.

Vi er fleksible i forhold til ejermodel og ejerandel, og går gerne ind i minoritets-investeringer. Virksomhederne skal være modne, velkørende og med potentiale.

Investorer

Blue er stiftet i 2013. Investorkredsen inkluderer Norlys, PFA, Bitten & Mads Clausens Fond (Danfoss), Lind Invest, Blues partnerkreds samt et begrænset antal yderligere investorer.

Blue Equity Management A/S er management-selskab for SE Blue Equity I K/S (kapitaltilsagn på DKK 625m) og Blue Equity II K/S (kapitaltilsagn på DKK 707m), som begge er fuldt investeret, samt Blue Equity III K/S (kapitaltilsagn DKK 750m), som er ved at blive investeret.

Kapitaltilsagnet er fra danske investorer. Der er en jævn fordeling mellem pensionskasser, industrielle investorer og fonde.

Governance

Blue Equity agerer ansvarligt og med respekt for nationale og internationale retningslinjer. Som led heri følger Blue Equity DVCA’s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde.

Blue Equity Management A/S, SE Blue Equity I K/S, Blue Equity II K/S og Blue Equity III K/S er registreret hos Finanstilsynet og begrænset omfattet af FAIF-loven (Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde), og har således ikke tilknyttet en depositar.

 

 

Bæredygtighed og samfundsansvar

Blue er opmærksomme på det sociale ansvar som påhviler os, og tilsigter i samspil med vores interessenter åbenhed omkring vores forretning.

Vi tror på, at fokus på bæredygtighed og samfundsansvar er et alment krav til os som aktør i det danske samfund, samtidigt med at bæredygtighed og samfundsansvar er en vigtig komponent til at skabe differentiering og merafkast.

Læs mere

Download

Her kan du hente information vedrørende Blue Equity, herunder årsrapporter for vores fonde og managementselskab, samt retningslinjerne fra Aktive Ejere (DVCA).